Skræddersyede kurser til
hele Grønlands erhvervsliv.

5 gode råd om nervøsitet

Er din egen nervøsitet din største udfordring, når du skal præsentere noget eller måske bare tale i større forsamlinger? Her får du fem tips, der hjælper dig til at få styr på nerverne, så du kan blive en fænomenal oplægsholder.

1. Vær velforberedt!
I kampen mod nervøsiteten er forberedelse alfa og omega. Når vi bliver nervøse, kan vi nemlig let glemme, hvad vi vil sige – og går vi først i stå, bliver det bare værre. Derfor er det en god idé at vide præcis, hvad du vil sige. Lav et punktopdelt manuskript, som du øver alene og overfor andre – indtil det til sidst sidder på rygraden.

2. Fokusér på indholdet
Det er vigtigt, at du holder fokus på det, du egentlig vil sige under din præsentation. Budskabet og indholdet kommer i første række. Hvis du holder dig til den start, midte og slutning, som du har planlagt, skal budskabet nok blive kommunikeret ud.

3. Træk vejret – og bliv i kroppen
Et godt åndedrag er det tætteste, du kommer på et mirakelmiddel mod nerverne. Det virker afstressende for både krop og sind – og nedsætter helt konkret udskillelsen af stresshormon. Et godt åndedræt er også et vigtigt redskab til at holde styr på tanker, følelser og kropsbevidsthed.

Du fastholder det gode åndedrag under hele præsentationen ved at tage dybe vejrtrækninger forinden og undervejs. Du vil opleve, at det gode åndedræt bliver et anker, der gør det lettere at blive i din krop, i nuet og i situationen – som herre over din nervøsitet.

4. Skab en god relation
Som en del af din forberedelse bør du researche på din modtager – hvem er det egentlig, du skal præsentere for? Mød din modtager med nysgerrighed og interesse. Under din præsentation skal du hele tiden være opmærksom på, om modtageren forstår, hvad du siger. Du skal virke åben og i kontakt med din modtager.

5. Brug dine virkemidler
Gør din præsentation nærværende med konkrete virkemidler. Vi er alle udstyret med en værktøjskasse bestående af krop, stemme og sprog. Kropssproget fremkalder engagement og liv under præsentationen. Din stemme kan du bruge til at skabe dynamik – skru på toneleje og taletempo. Brug dit sprog aktivt – tag fat i ordene og artikulér! Det vil øge modtagerens opmærksomhed. Men husk: giv kun noget af dig selv – ikke det hele!

Kom nervøsiteten til livs en gang for alle!
Tilmeld dig vores kursus Præsentationsteknik - for særligt nervøse
Få vores e-bog med 99+1 hemmeligheder
om kommunikation GRATIS!
................................................................................................................................................................................................................................................................................................................
Tilmeld dig og få dit eksemplar af vores e-bog "99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre din kommunikation", samt jævnlige tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre.