I daglig tale bruger vi ordet "volapyk" om noget uforståeligt, især om noget sprogligt.
Ordet er dog oprindeligt navnet på et kunstsprog, der blev skabt af den katolske præst Johann Martin Schleyer i 1879. Johann blev efter eget udsagn kontaktet af Gud i en drøm og blev bedt om at lave et internationalt sprog. Det gjorde han, og han baserede sproget på engelsk med træk fra tysk, fransk og latin.
Volapyk havde over 100.000 tilhængere
På mindre end ti år havde sproget over hundrede tusinde tilhængere, men allerede hen mod slutningen af 1800-tallet døde det langsomt ud. Johann insisterede nemlig på, at der var hans sprog - hvilket måske også var lidt modstridende ift. hele konceptet. I dag er der under 100 mennesker, der mestrer sproget.
Hvad er ordet dannet af?
Navnet "volapyk" kommer af "verden" (vol, dannet efter eng. world) og "sprog" (pük, dannet efter eng. speak). Navnet er altså i sig selv volapyk. Så når du bruger udtrykket, taler du faktisk volapyk.
Et eksempel på volapyk
Herunder kan du se et eksempel på volapyk. Der er tale om bønnen fadervor:
O Fat obas, kel binol in süls,
paisaludomöz nem ola!
Kömomöd monargän ola!
Jenomöz vil olik,
äs in sül, i su tal.
Bodi obsik vädeliki givolös obes adelo.
E pardolös obes debis obsik,
äs id obs aipardobs debeles obas.
E no obis nindukolös in tentadi,
sod aidalivolös obis de bad.
Jenosöd!