Dette kursus lærer jer at skabe en personlig og frugtbar dialog med de mange forskellige typer kunderne eller brugere. Resultatet vil være både større tilfredshed blandt kunderne – så de kommer igen – men også større arbejdsglæde for jer som kundeservicemedarbejdere. Vi giver jer værktøjerne til at håndtere de svære situationer, der opstår, når I ikke kan give kunderne eller brugerne det, de gerne vil have. Alle deltagere får en gratis personprofil af sig selv, som en del af kurset!
Det lærer I på dette kursus:
Det kan tage år at skaffe en kunde og kun 10 sekunder at tabe kunden på gulvet. Det skyldes ofte, at kunden føler sig uretfærdigt behandlet. Det er ikke altid, at det nødvendigvis er sandt, men som kundeservicemedarbejdere er I virksomhedens ansigt udadtil, og I er derfor nødt til at kunne møde kunden der, hvor han eller hun er. Men hvad gør man så, når kunden eller brugeren tér sig helt urimeligt, og hverken vil høre eller forstå det, man prøver at sige? På dette kursus har vi fokus på samtalen – også den svære. I lærer teknikker til at forstå kunden, og vi giver dig konkrete værktøjer til, hvordan man nedtrapper konflikten, så kunden føler sig hørt.
Alle kunder skal behandles ens – derfor skal de behandles forskelligt. Ja, det lyder en smule underligt, men det er alfa og omega i tilrettelæggelsen af den gode kundeservice. De færreste kunder bryder sig om blot at være et ordrenummer eller et sagsnummer. I kan løfte deres oplevelse betydeligt ved at tilføje kommunikationen enkle og kundetilpassede tiltag. På kurset lærer I at tage udgangspunkt i kundernes adfærd og motivation, og I lærer at målrette jeres kommunikation efter dem. Og selvom hovedfokus er på at skabe den gode oplevelse, så vil den medfølgende loyalitet mod jeres brand eller virksomhed helt sikkert også sætte sine spor på bundlinjen.
Dette kursus i god kundeservice giver jer en solid, faglig viden om, hvordan vi mennesker reagerer, og hvad vi er motiveret af. Samtidig indeholder det en masse praktisk træning. Gennem rollespil får I afprøvet udfordrende situationer og får vejledning i, hvordan I tackler vigtige situationer i jeres hverdag. Den mundtlige kommunikation er i fokus, men vi vil også arbejde med skriftlig kommunikation. Du får desuden en gratis personprofil, der viser, hvordan du er og agerer i forhold til andre personprofiler.
For AROS KURSER handler alting om at skabe en positiv forandring for jer! Vi spørger derfor ind til jeres behov og forudsætninger inden kurset. Og underviseren hjælper jer til at overføre den nye viden og de nye færdigheder til jeres dagligdag efter kurset.
Når I tilmelder jer dette kursus i kompetent og personlig kundeservice, sender vi jer vores lille miniguide ”Få større udbytte af dine kurser”. Med guiden får I enkle tips til, hvordan I får størst muligt udbytte af jeres kursus – og af alle jeres fremtidige kurser.
Målgruppen for dette kursus er alle, der har kontakt med kunder, brugere, klienter m.v. i deres professionelle arbejde.
af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.