Skræddersyede kurser til
hele Grønlands erhvervsliv.

Skab læring med bundlinjeeffekt!

med afsæt i “The Succes Case Method” af professor Robert Brinkerhoff


Hånden på hjertet: Har I styr på, om jeres kurser og øvrige uddannelse af medarbejderne bidrager til at nå organisationens målsætninger? Og skaber det også effekt på bundlinjen? Eller er midlerne, der hvert år bruges på efteruddannelse, ikke for alvor hægtet op på organisationens mål, værdier og strategi?

 

Sådan skaber I succes med kompetenceudvikling og efteruddannelse!

AROS KURSER tilbyder i samarbejde med ImpactResearch at kortlægge de uddannelsesparametre hos jer, der skaber egentlige forandringer for medarbejderne og som giver effekt på bundlinjen – og som iøvrigt kan bidrage til at skabe en læringskultur, der dyrker netop disse parametre.

Konsulentarbejdet udføres med baggrund i Robert Brinkerhoffs metode “The Succes Case Method”, der er baseret på grundige interviews og undersøgelser. Hans metode er internationalt anerkendt og anvendes af en lang række store virksomheder og organisationer i Danmark og udlandet.  

 

En effektfuld læringskultur bygger på intentionalitet

Det er en udbredt misforståelse, at øger vi kompetenceniveauet, giver det også værdi for organisationen. Det er ikke nok, at medarbejderne KAN en masse. Det er derimod afgørende, at deres kunnen har en direkte spin-off til organisationens mål og værdier. Det handler om at skabe en læringskultur, der er opbygget omkring denne intentionalitet, så man ikke blot spørger, hvad medarbejderen skal lære, men også hvad det skal bidrage til, og hvordan det taler sammen med den retning, der er udstukket for organisationen.

 

Vi har en god, en dårlig og en god nyhed til jer!

Den gode nyhed er, at jeres efteruddannelse af medarbejderne sansynligvis virker. Medarbejderne skaber en forandring, og forandringen giver organisatorisk værdi. Den dårlige nyhed er, at det statistisk set kun er rigtigt for 15 % af jeres medarbejdere! Et sørgerligt tal, set i lyset af den energi og de ressourcer der lægges i efteruddannelsen. Men der er hjælp at hente. Den anden gode nyhed er nemlig, at vi kan kortlægge, HVILKE 15 % det virker for, HVORFOR det virker for dem, HVORFOR det ikke virker for resten, og HVAD det kræver for, at det virker for alle.

 

Dermed har vi skabt et oplyst grundlag til at træffe de rigtige beslutninger omkring udvikling af vores medarbejdere og de ressourcer, som vi putter i det. Og vi får et oplyst udgangspunkt for at vurdere, om vi har de rigtige medarbejdere i de rigtige stilinger.

Få vores e-bog med 99+1 hemmeligheder
om kommunikation GRATIS!
................................................................................................................................................................................................................................................................................................................
Tilmeld dig og få dit eksemplar af vores e-bog "99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre din kommunikation", samt jævnlige tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre.