Guide til bedre mødekultur
En mødeleders evne til at indkalde og styre et møde har stor betydning for, om mødet bliver effektivt og konstruktivt.
Mindst 15 % af mødetiden er spildt
Hvor mange gange har du ikke siddet i et møde og tænkt, at det var spild af tid? Ifølge en undersøgelse fra CA, så oplever 9 ud af 10 spildtid ved møder. I snit spildes 15 % af tiden i et møde – og regn så lige ud, hvad det bliver i kroner!
Dårlig mødekultur giver frustrerede medarbejdere
Ineffektive møder har desværre også en anden negativ følgevirkning: medarbejderne bliver negative, trætte og frustrerede, når de føler, at de spilder deres tid. Dårlige møder med uklare konklusioner bidrager desuden til tvivl og usikkerhed blandt medarbejderne.
Typiske problemer:
- Manglende mødeledelse
- Ikke-strukturerede diskussioner
- Uklart formål
- Møder starter og slutter ikke til tiden
- Lange møder, få resultater
Enormt potentiale i bedre møder
Ifølge Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen, Århus Universitet, er der et helt enormt potentiale i at være mere bevidst om møderne. Man skal simpelthen arbejde målrettet med at få en bedre mødekultur i virksomhederne. Ikke mindst for de møder, der ofte afholdes i en virksomhed – fx afdelingsmøder.
Guide til bedre mødekultur:
- Brug mere tid på mødeindkaldelse, agenda og formål
- Tag hånd om de meget snakkende mødedeltagere
- Få de tilbageholdende deltagere, der kan sidde med en yderst relevant viden, til at ytre sig
- Hold tidsplanen
- Lav klare aftaler om actionpunkter
Vil du vide mere?
På vores kursus i
innovative møder og workshops får du teknikker til, facilitere møder, der kan bidrage til innovation og forandring.