Karl Høvding han sidder på Rabis ø
|
Sildig om aftenen da røgen faldt på
|
min hjertelige rose og min kære
|
da lystede bruden at sove gå
|
han taler så meget om sin fæstem
|
Så fulgte de bruden til brudehus |
og ud i aften da vinder vi livet
|
Karl Høvding gik forrest og bar de blus |
Det sagde den svend som stod ham næst:
|
Karl Høvding han udi brudesengen sprang
|
»Hr. Magnus han har liden Ellen fæst'«
|
han slukked de brudelys med højre hånd
|
»Nej førend hun skal blive hr. Magnus' viv
|
Og brat kom der bud for hr. Magnus ind:
|
før skal det koste mit unge liv«
|
»Karl Høvding han sover med bruden din«
|
De vandt op sejl og forgyldte fløje
|
Og snart var de brynjer af bjælken rykt
|
så sejled de ud fra Rabis ø
|
og snart var de hjelme om hovedet knyt
|
Og bruden hun står foran kirkedør
|
De stødte på døren med glavind og spyd:
|
da bliver hun de sejl ud i søen var
|
»Stå op du Karl Høvding og kom herud« |
»Og hør nu du Terkil kære broder min
|
Karl Høvding han ud ad døren sprang |
du rider til stranden for søster din«
|
sit guldbundne sværd han i hænderne svang |
Karl Høvding han styred sin snekke for land
|
Det gjorde Karl Høvding så fast han stod |
og Terkil han vendte sin ganger på strand
|
han kløved hr. Magnus fra isse til fod |
»Velkommen Karl Høvding af Rabis ø
|
Så vandt de op sejl og forgyldte fløje |
Hr. Magnus drikker bryllup med din fæstemø«
|
så sejled de hjem til Rabis ø |
»Hr. Terkil du skifter dine klæder med mig
|
Og nu har Karl Høvding forvundet sin |
det rødeste guld vil jeg give dig«
|
harm han sover hver nat i liden Ellens arm |
Så satte de bruden på brudebænk
|
|
Karl Høvding han skulle for bruden skænk'
|