“Agile” er en relativt ny projektledelsesfilosofi, der har vist sig at være meget effektiv inden for mange typer af projekter. På dette projektlederkursus lærer I, hvordan I med den agile tilgang kan få det bedste ud af teamet og samtidig have godt styr på processen.
Det lærer I på kurset:
Agil projektledelse står i modsætning til klassiske projektledelsesstrategier og -metoder, der iværksætter et meget omfattende planlægningsarbejde fra starten af projektet. “Agile” indebærer en trinvis, iterativ tilgang til projekterne og lader projektet diktere sine egne parametre så meget som muligt.
Selv om “Agile” arbejder med en lettere styring på udviklingsprojekter, end organisationer almindeligvis er vant til, betyder det ikke, at “Agile” er mindre disciplineret end andre projektstyringsmetoder. I stedet for at stole på disciplin og regler, der dikteres fra oven, udvikler den agile projektgruppe selv sin disciplin og forpligter sig herved til projektet. På den måde kan et udviklingsteam blive en yderst motiveret selvejende enhed, og processen bliver mere strømlinet og effektiv.
På dette effektive kursus får I værktøjerne til at kunne facilitere agile processer og at skabe sammenhæng mellem de forskellige agile processer og deres gennemførsel. I lærer desuden, hvordan I arbejder med udfordringen omkring selvstyrende team i agile forløb – en vigtig forudsætning for projekternes succes.
Dette intensive kursus i projektledelse er ikke målrettet én specifik branche, men er for alle brancher og alle typer af projekter.
For AROS KURSER handler alting om at skabe en positiv forandring for jer! Vi spørger derfor ind til jeres behov og forudsætninger inden kurset. Og underviseren hjælper jer til at overføre den nye viden og de nye færdigheder til jeres dagligdag efter kurset.
Når I tilmelder jer dette kursus i agil projektledelse, sender vi jer vores lille miniguide ”Få større udbytte af dine kurser”. Med guiden får I enkle tips til, hvordan I får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle jeres fremtidige kurser.
af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.