Gør gode intentioner til vellykket implementering med dette praksisorienterede lederkursus i strategiimplementering. I bliver guidet af Anders Madsen Pedersen, en benhård strategistormester med 150 strategiprocesser under bæltet!
Efter måneder – måske halve år – med strategiudvikling oplever mange ledere, at de må slås med at bevæge virksomheden fra den formulerede hensigt til eksekvering i strategiimplementeringen. Det er et ærgerligt spild af tid, ressourcer og potentialer, som med de rette værktøjer sagtens kan undgås! Derfor har vi allieret os med en sand strategistormester, Anders Madsen Pedersen, som har gennemført intet mindre end 150 strategiprocesser. Med sin store erfaring ved han præcis, hvorfor jeres strategi ikke udvikler sig fra hensigt til de ønskede handlinger. I løbet af kurset får I rig mulighed for at arbejde med jeres egen implementeringsplan, som I kan tage med hjem efter kurset.
Strategiudvikling foregår ofte på den store klinge; der defineres visioner og besluttes, hvor virksomheden overordnet skal bevæge sig hen. Strategiimplementering foregår derimod i detaljen; der skal designes en konkret implementeringsproces, strategien skal brydes ned i mindre dele, og eksekveringen skal sikres. Og alle disse elementer udgør en ledelsesopgave, som I får redskaberne til at løfte med succes. Visionen bag strategien kan være den helt rette, men hvis ikke implementeringsprocessen og eksekveringen er på plads, falder alle de gode intentioner til jorden med et brag.
På dette lederkursus i strategi og implementering tager vi udgangspunkt i en principmodel, der arbejder med 6 elementer af implementeringsarbejdet:
Vi har sammensat et tætpakket lederkursus, der i løbet af to dage giver jer de værktøjer, I behøver for at få jeres strategi til at lykkes. Vi tager afsæt i best practice-modeller fra underviserens knap 10 års erfaring som managementkonsulent og strategisk rådgiver for topledelsen i førende danske og internationale virksomheder. Disse modeller er udviklet på baggrund af flere hundrede strategiforløb og cases i virksomheder, offentlige organisationer og kommuner. Fordelingen mellem undervisning og praktiske øvelser er 60/40, så I har masser af tid til at afprøve værktøjerne og drøfte indholdet løbende.
Kurset henvender sig til ledere, der allerede arbejder med, eller som står overfor at skulle arbejde med, strategi i virksomheden, divisionen, forretningen, funktionen, afdelingen eller staben. Det gælder både ledere i privat og offentligt regi.
af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.