Har I brug for at blive jättebra til svensk? Dette intensive soloforløb i svensk tager udgangspunkt i forskellene mellem svensk og dansk og giver jer et solidt svensk ordforråd, så I bedre kan kommunikere med jeres svenske kolleger, kunder eller samarbejdspartnere.
Jeres udbytte af dette kursus:
Når man som dansker arbejder og kommunikerer med svenskere, stiller det store krav til éns sproglige formåen. En lille sproglig misforståelse kan nemt resultere i en stor fejl i éns arbejde. Og en lille kulturel forskel i måden at kommunikere på kan i værste fald resultere i samarbejdskonflikter.
Soloforløbet i svensk fokuserer på den mundtlige kommunikation. I får viden og værktøjer til at kommunikere på svensk i en lang række sammenhænge: På møder, over telefonen, på e-mail, til konferencer og på gangen.
Vi danskere har mange farverige fordomme om svenskerne – og de har lige så mange fordomme om os! Hvilke af dem holder vand, og hvilke er røverhistorier? Få svaret på kurset og lær om de kulturelle forskelle, der har betydning for det faglige samarbejde.
Kurset giver jer en solid basisviden om det svenske sprog og et godt fagligt ordforråd. Kurset er samtidig meget praktisk anlagt; gennem samtaleøvelser og små rollespil får I trænet jeres nye færdigheder, og I får masser af sparring undervejs.
Målgruppen for dette kursus er dels danske medarbejdere, der arbejder i Sverige, dels danskere, der har svenske kolleger, svenske samarbejdspartnere eller svenske kunder. I behøver ikke at kunne tale svensk for at deltage.
Kurset afholdes som udgangspunkt hos Aros Konference, men kan mod et tillæg også afholdes på jeres arbejdsplads. Der er lidt forberedelse inden kurset og lidt lektier mellem dagene.
Ring på tlf. 70 278 279 eller send dit spørgsmål til info@arosbusinessacademy.gl
af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.