Svensk grammatik og udtale
Hvordan udtales sk, skj, sch, stj på svensk? Og hvad er forskellen på de svenske ord ‘bra’ og ‘god’? Dette intensive kursus i svensk gør dig fortrolig med svensk udtale og svensk grammatik, så du bedre kan kommunikere med dine svenske kolleger, kunder eller samarbejdspartnere.
Dit udbytte af kurset:
- Komplet viden om svensk udtale
- Overblik over svensk grammatik i relation til dansk grammatik
- Individuel feedback på dit svenske.
Kort, intensivt svenskkursus
Når man som dansker arbejder og kommunikerer med svenskere, stiller det store krav til éns sproglige formåen. En lille sproglig misforståelse kan nemt resultere i en stor fejl i éns arbejde. Dette intensive svenskkursus fokuserer på korrekt svensk udtale og korrekt svensk grammatik, så du undgår sproglige misforståelser.
Et praktisk kursus med masser af sparring
Kurset giver dig en solid basisviden om svensk grammatik og udtale. Kurset er samtidig meget praktisk anlagt; gennem øvelser får du trænet dine nye færdigheder, og du får masser af personlig sparring undervejs.
Hvem bør deltage?
Målgruppen for dette kursus er dels danske medarbejdere, der arbejder i Sverige, dels danskere, der har svenske kolleger, svenske samarbejdspartnere eller svenske kunder. Du behøver ikke at kunne tale svensk for at deltage.
Skræddersyet til dig og din personlige læringsstil
Dette intensive sprogkursus i svensk tilpasses dine behov og forudsætninger. Inden kurset beder vi dig derfor svare på en række spørgsmål om dine forudsætninger, behov, sproglige niveau og personlige læringsstil. Svarene bruger underviseren i sin endelige tilrettelæggelse af kursets form og indhold.
Læs mere om kurset her: Svensk på jobbet – intensivt kursus i svensk