Skræddersyede kurser til
hele Grønlands erhvervsliv.

Kom godt i gang med singletasking!

Er du kvinde? Så er du nok nødt til at læse dette. Er du mand? Ja, så er du faktisk også nødt til at læse det.

Vi er multitasking junkies! (og det tager livet af os)
Multitasking er blevet en livsstil. Vi har lært at holde mange bolde i luften på én gang. Vi kan tjekke mails, mens vi taler i telefon, laver en note om aftensmad, overvejer indholdet for et møde, planlægger næste arbejdsdag og deler en sjov tegneseriestribe på Facebook. Og vi har samtidig lært, at multitasking er garanten for, at vi er produktive medarbejdere. Vi er multitasking junkies! Sagen er imidlertid, at multitasking gør os stressede, distraherede, uproduktive og utilfredse. Og værst går det ud over kvinderne (mere om det senere).

Derfor virker multitasking ikke:
  • Multitasking er ineffektivt, fordi du hele tiden skal skifte mellem opgaver, og det tager tid og mentale ressourcer.
  • Det er langt mere kompliceret og øger derfor risikoen for stress og fejl.
  • Det er kaotisk – og verden er kaotisk nok.
  • Vores hjerne kan i virkeligheden kun gøre én ting ad gangen – og ved hele tiden at skifte, programmerer vi hjernen til at zappe.
 
Singletasking gør dig fokuseret og effektiv

Forestil dig at løbe en tur om morgenen – og ikke gøre andet end det. Forestil dig at spise morgen- mad med familien – uden at tænke på dagens arbejdsopgaver og deadlines. Forestil dig at møde ind på arbejde og løse én opgave ad gangen, indtil alt på listen er vinget af. Og forestil dig at forlade kontoret vel vidende, at du har lavet det vigtigste, og at du har lavet det så godt, du overhovedet kunne. Singletasking gør dig mere fokuseret og effektiv. Du er til stede i nuet – du er mindful (for nu at bruge tidens termer).

Tre tips til at komme i gang med singletasking
Det er ikke nemt at singletaske, når man er opdraget til at multitaske. Men den gode nyhed er, at det dog ikke er raketvidenskab. Her har du tre enkle tips:
  • Begynd med at danne dig et overblik over arbejdsdagens opgaver og lav en prioritering. Lav en liste over opgaver for dagen – og undervurdér, hvad du kan nå. Det giver dig luft til uforudsete opgaver og sikrer, at du når i mål.
  • Du løber ind i masser af uforudsete hasteopgaver på en almindelig arbejdsdag. Men sandheden er, at mange af dem ikke haster så meget, som de lader til. Lav en vurdering, og gem de mindst vigtige sager til senere.
  • Ryd distraktioner af vejen: Hvis du læser mails, så luk alle andre programmer og vinduer. Hvis du skal læse en rapport, så ryd dit skrivebord for alt andet. Hvis du skal tale i telefon, så gå ind i et mødelokale. Hvis du skal skrive en længere tekst, der kræver din koncentration, så sluk telefonen og luk Outlook.

Er du kvinde? Så er du hårdest ramt
Ifølge et studie fra Michagan State University multitasker kvinder mere end mænd, og de er samtidig mere udsatte for at få stress på baggrund af multitasking. Mænd multitasker i gennemsnit 39 timer om ugen, mens kvinder multitasker 48 timer om ugen. Mænd opfatter samtidig multitasking som noget behageligt, mens kvinder opfatter det som det modsatte. Forklaringen skal findes i omgivelsernes forventning til kvinden som en, der multitasker, og i det faktum, at kvinder ofte udfører flere opgaver i hjemmet end mænd.


Lad os hjælpe dig godt i gang!
På vores kursus personlig planlægning og effektivitet lærer du at singletaske - og en hel masse andet, der kan hjælpe dig i en hverdag med mange arbejdsopgaver.
Se datoer og læs om kurset her!

Tjek vores øvrige kurser!



AROS Korrekturlæseruddannelse

Improve Your Presentation Skills

Skriv bedre tekster

Business English

Mundtlig kommunikation

Præsentationsteknik

Personlig planlægning og effektivitet

Moderne underviningsteknik

Hav en rigtig god, singletasking, dag!
Anders Rosenlund Uddannelseschef

PS: Mens jeg har skrevet denne tekst, har jeg forsøgt at isolere mig, men dog nået at snakke med tre kolleger, skrive mails til fire kunder, spise kage ved computeren og opdatere vores kursuskatalog.
Få vores e-bog med 99+1 hemmeligheder
om kommunikation GRATIS!
................................................................................................................................................................................................................................................................................................................
Tilmeld dig og få dit eksemplar af vores e-bog "99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre din kommunikation", samt jævnlige tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre.