Coaching handler om at skabe afklaring, refleksion og udvikling. Som coach arbejder I løsningsorienteret med at afdække menneskers potentiale, fjerne forhindringer og grundlægge det mindset, der får dem i mål. Coaching kræver forståelse for det hele menneske, og derfor er det vigtigt at have blik for den person man sidder overfor. Og det får I her!
I lærer blandt andet, hvordan I modtager og giver feedback samt sparring på øvelser og træning. Derudover er det vigtigt som coach, at I er bevidste om jeres egne uhensigtsmæssige vaner og mønstre – og ja, det lyder måske ikke så rart, men vi lover det ikke er så farligt.
En god coach er bevidst om sig selv og i balance, fordi det er en forudsætning for nærværende og fokuserede coachingsamtaler, der skaber resultater. Derfor fokuserer vi i løbet af dette kursus også på jeres udvikling. Inden kurset udfylder I en DiSC-profil, som I i løbet af kurset bruger til at udforske og reflektere over jeres coaching- og kommunikationsstile.
Kurset forløber over 3 kursusdage, som hver ligger med 3-4 ugers interval. Mellem hver kursusgang får I nogle opgaver, som I skal arbejde på som forberedelse til næste gang. I kan forvente 3 spændende kursusdage med et væld af øvelser, feedback og træning i den coachende samtale, men hvor der også er rum til fordybelse. Fra første dag prøver I at coache andre og blive coachet selv, så I får en bedre fornemmelse for, hvem I er som coaches og hvor kraftfuldt et redskab coaching er.
Kurset er for alle, der har lyst til at prøve kræfter med coaching. I kan for eksempel være ledere eller projektledere, der skal bruge coaching som ledelsværktøj, rådgiver eller vejleder, underviser eller HR-konsulent. Generelt er coachingens værktøjer essentielle for alle, der arbejder med mennesker.
På kurset får I en værktøjskasse fyldt med coachens bedste redskaber, som I kan aktivere på arbejdspladsen. Vi arbejder blandt andet med:
af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.