Indsigt giver udsigt: Brug DiSC-profilen til at finde ind til jeres kernekompetencer, lære jer selv og andre bedre at kende og (gen)finde gejsten i hverdagen. På kurset får I både DiSC-profil, en personlig handleplan og massere af feedback!
DiSC er ikke kun et HR- og ledelsesværktøj – det er også jeres mulighed for at arbejde med jer selv. I kan bruge jeres personlige DiSC-profil til bedre at forstå, hvorfor I reagerer som I gør i forskellige situationer. Derfor kan DiSC give jer en række aha-oplevelser, som hjælper jer nærmere jeres motivationsfaktorer. Med DiSC som landkort bliver I bedre til at navigere i jeres personligheds terræn, så I kan finde hele vejen op på bjergryggen, hvor det store forkromede overblik breder sig ud for jeres fødder.
Vi indgår hele tiden i forskellige sociale sammenhænge både på arbejdet og privat. Og forstår I, hvad der driver jer selv og andre omkring dig, har I en klar fordel! Med din DiSC-profil i rygsækken, får I en langt større forståelse for, hvorfor jeres kolleger reagerer, som de gør, og hvad I kan gøre for at imødekomme dem – uden at gå på kompromis med jer selv! DiSC bliver jeres nye yndlingsværktøj til at skabe dialog med andre omkring jer, mens I styrker samarbejdet med jeres kolleger.
Dette todages kursus i DiSC og personlig udvikling er workshopbaseret, så I får afprøvet de forskellige måder, jeres DISC-profiler kan bruges som effektivt værktøj på. Med max 8 deltagere skaber vi sammen et rum, hvor I kan lære mere om jer selv gennem jeres DiSC-profiler. Vi fordyber os og arbejder med forskellige værktøjer til selvrefleksion og personlig udvikling med afsæt i evidensbaseret forskning fra den positive psykologi og forskellige processer fra Life- & Business Coaching. Vi kigger fremad og fokuserer på forløb, retning og handling!
På kurset arbejder vi løbende med jeres egen personlige handleplan, som I sammen med underviseren udarbejder på baggrund af jeres DiSC-profiler. Handleplanen er et helt konkret stykke papir, I kan tage med hjem, der udstikker den retning, jeres udvikling skal tage i den kommende tid. Vil I sætte trumf på jeres handleplan og jeres personlige udvikling, kan I tilkøbe individuelle coaching-sessioner med kursets underviser, som er certificeret coach. Kontakt os på info@arosbusinessacademy.dk og hør mere.
Alle når til et punkt i deres professionelle karriere eller deres privatliv, hvor det er tid til at gøre status. Om hverdagen føles som et hamsterhjul i ekspresfart eller en portion klistret havregrød, er sådan set underordnet – uanset hvad, er det nemlig ikke en tilstand, der behøver at vare ved! Tag det som en kærkommen henstilling fra jer selv om, at det er på tide at handle – og dette kursus er jeres mulighed for netop dét!
Kurset er til jer, der er klar til at se jer selv og andre i et nyt lys på baggrund af indsigterne fra DiSC. I er interesseret i at udnytte jeres fulde potentiale, kortlægge jeres motivationsfaktorer og forny relationerne i jeres hverdag på en positiv måde.
Som virksomhed kan I bestille en særligt tilpasset udgave af kurset med fokus på jeres medarbejdere, jeres organisation og jeres specifikke behov. I kan læse mere her.
af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.