6 grunde til at implementere Design Thinking i jeres virksomhed:
Design Thinking er en effektiv metode til at arbejde med udviklingsprojekter, så du udvikler løsninger, der kan testes i praksis og implementeres i forretningen. Design Thinking tager afsæt i dine brugeres behov og er baseret på en struktureret og tværfaglig tilgang til at skabe idéer og nye løsninger. Med Design Thinking arbejder man fokuseret med udviklingsprocessens forskellige faser. Det er en proces, men er først og fremmest et mindset, som er en velafprøvet måde at gå til arbejdet med udviklingsprocesser på. Du inddrager dine kunder og brugeres reelle behov, og skaber værdi for både dem og forretningen. På kurset lærer du at anvende Design Thinking til at målrette dine arbejdsprocesser og styrke udviklingsprojekter til gavn for forretningen. Det er en metode, som egner sig rigtig godt til udviklingsprocesser og kan kobles med andre agile udviklingsmodeller , men den kan også bidrage til de mere traditionelle tilgange.
Kurset giver dig en grundig indføring i Design Thinking-mindsettet, Design Thinking-grundprincipperne og Design Thinking-processen. Metodens innovative strategi handler om at arbejde med at udvikle idéer og løsninger, som kan testes i praksis, så du sikrer feedback og fremdrift. Du effektiviserer din udviklingsproces, når du starter med at sætte dig grundigt ind i kundens behov, før du begynder din idéudvikling. På kurset lærer du at materialisere dine idéer med prototyper, så du kan teste dem og generere feedback både hos brugere og kunder, men også skabe en fælles forståelse for opgavens elementer og dermed sikre samarbejde og fremdrift i dit eget team.
Design Thinking giver din virksomhed en konkurrencemæssig fordel. Når kunderne sættes i centrum mindskes risikoen for tvivl, usikkerhed og spildt arbejdskraft i både produkt- og forretningsudvikling. Med andre ord er kurset en suveræn investering. På kurset får du Design Thinking værktøjer til at gennemføre de forskellige faser i en udviklingsproces. Design Thinking gør dig i stand til at styre brugerdrevne, innovative tiltag og udviklingsprocesser med et professionelt overskud, hvilket løfter virksomhedens arbejde og skaber loyale kunder og brugere.
Med Design Thinking lærer du at identifcere problemet, udvikle idéer og teste dem i praksis og planlægge en udviklingsproces, der sikrer, at du når frem til konkrete resultater hver gang. Du lærer teknikker til at udvikle og validere idéer i praksis. Kurset er tilrettelagt ud fra Design Thinking-principper og teori om aktiv case-baseret læring. Kurset er derfor baseret på samarbejde og læring i grupper og plenum. På kurset gennemgår du en fuld designproces, som du efterfølgende kan skalere og tilpasse dine egne projekter. Forud for kurset får du tilsendt 3 artikler og en podcast, du skal læse inden kursusstart. Der er desuden hjemmearbejde mellem modul 1 og modul 2, hvor du skal arbejde med din egen case i organisationen.
Kurset er for dig, der arbejder med innovation, projektledelse eller udvikling af nye services, produkter eller forretningsområder, og som ønsker konkrete værktøjer og en systematisk måde at gå til kreativitet og nytænkning på. Om du er bekendt med strategien og ivrig efter at lærer mere, eller du er helt grøn, lover vi et maksimalt udbytte af kurset!
Du kan fx være HR-medarbejder, der skal udvikle og teste et nyt uddannelseskoncept eller en projektleder, der står over for et innovationsprojekt. Det kan også være, du er en del af et team, som mangler en metode til at arbejde med idéudvikling og innovation.
af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.